Skal vinduerne skiftes eller istandsættes?

Kort fortalt

Det afgøres af karmenes og rammernes tilstand, ikke af ruden. Er træet sundt — og det er det oftere i vinduer fra før 1960 end folk regner med — giver en istandsættelse med forsatsramme en varmebesparelse, der ligger meget tæt på en udskiftning, til en lavere pris pr. vindue. Er der råd i bundstykker eller hjørnesamlinger, eller sidder der punkterede termoruder i rammer fra 1970'erne og 80'erne, skal vinduet skiftes.

Prøv rammen, før du regner på noget

Du kan selv få svaret for et helt hus på en formiddag med en syl, en lommelygte og et stykke papir.

Stik sylen skråt ned i bundstykket på hver ramme — i de yderste ti centimeter i begge ender og midt for. Går den let i, er træet nedbrudt, og det er bundstykket, der bestemmer, om rammen kan reddes. Kig derefter på hjørnesamlingerne udefra: en åben fuge i en tapsamling suger vand ind i endetræet, og det er dér, råd næsten altid begynder. Se på kitfalsen, om kittet er sprunget og glasset sidder løst, og prøv hængsler, anverfere og stormkroge. Til sidst: åbn og luk. Et vindue, der binder, er sjældent slidt — det er som regel bare sat sig, og det rettes.

Alderen alene siger ikke ret meget. Bolius beskriver, at karmtræet i gamle vinduer er væsentligt tættere end i moderne, og at gammelt karmtræ vejer mere end det dobbelte, fordi det er kernetræ. Samtidig peger Bolius på, at perioden fra 1970'erne til midten af 1990'erne havde reelle kvalitetsproblemer, hvor nogle vinduer holdt mindre end ti år, og at Dansk Vindues Certificering med minimumskrav til kerneandelen først kom til fra midten af 1990'erne. Et vindue fra 1910 kan derfor sagtens være i bedre stand end et fra 1985.

Fire løsninger, og hvad de koster

Priserne herunder er Bolius' vejledende tal fra 2024 inklusive arbejdsløn og moms. De er pr. vindue, og de flytter sig med størrelsen — derfor står målene med.

Løsning	Hvad du opnår	Vejledende pris	Krav i BR18
Ny energirude i eksisterende ramme	Bedre rude, samme vindue og samme udtryk	Ca. 1.800 kr. pr. rude (400 × 1000 mm)	Ingen krav ved udskiftning af ruden alene
Forsatsramme indvendigt på istandsat vindue	To lag glas, bedre lyddæmpning, originalen bevaret udefra	Ca. 5.000 kr. pr. vindue	Ingen krav til forsatsrammen alene
Nyt koblet energivindue	Nyt vindue med to koblede rammer	8.000–9.000 kr. pr. vindue	Energibalance mindst 0 kWh/m² pr. år
Nyt sidehængt energivindue i træ/alu	Nyt vindue, lavest vedligehold	Ca. 6.900 kr. pr. vindue (600 × 1200 mm)	Energibalance mindst 0 kWh/m² pr. år

Bemærk spændet mellem første og sidste linje. Det er den samme facade, og forskellen pr. vindue er nemt en faktor fire.

Regnestykket, når det bliver skrevet ned

Videncenter for Energibesparelser har regnet begge veje igennem på 30 m² vinduesareal.

Forsatsramme-vejen: 30 m² originale vinduer, hvor de 20 m² allerede har en forsatsramme med ét lag glas, giver 4.050 kWh om året, når der sættes energiglas eller energiruder i forsatsrammerne.

Udskiftnings-vejen: 30 m² gamle termoruder skiftet til nye vinduer med en energibalance over 0 giver 4.200 kWh om året.

To næsten ens besparelser. Det er investeringen, der er forskellig. Bolius regner et klassisk 70'er-parcelhus på 130 m² med et varmeforbrug på 18.100 kWh igennem: 30 m² nye energivinduer koster 70.000–90.000 kr. inklusive montering, sparer omkring 4.200 kWh svarende til cirka 23 procent af varmeforbruget, og har en tilbagebetalingstid på cirka 27 år.

Læg mærke til, at kWh-tallet er det robuste, og kronetallet ikke er. Bolius sætter besparelsen til omkring 3.000 kr. om året, Videncenter for Energibesparelser til 3.860 kr. om året for samme antal kilowatt-timer, fordi de regner med hver sin varmepris. Din egen besparelse i kroner afhænger af, om huset varmes med fjernvarme, gas eller varmepumpe.

Konklusionen er ubehagelig, men den holder: energibesparelsen alene bærer sjældent en vinduesudskiftning. Bolius skriver direkte, at for huse bygget inden for de seneste 25 år er tilbagebetalingstiden så lang, at det næppe kan betale sig privatøkonomisk. Det er ikke et argument mod at skifte vinduer. Det er et argument for at skifte dem af de grunde, der faktisk gælder: træk, kondens, rådne bundstykker, betjening, støj og vedligehold.

Hvad bygningsreglementet kræver — og hvad det ikke kræver

BR18 § 258 stiller kravet til det nye vindue, ikke til dit gamle. For vinduer og glasydervægge må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år, beregnet som Eref = 196,4 × gw − 90,36 × Uw. Referencestørrelsen er 1,23 m × 1,48 m. For ovenlysvinduer og glastage er kravet mindst 10 kWh/m² pr. år, beregnet som Eref = 345 × gw − 90,36 × Uw.

Det vigtige i den formulering er ordet referencevinduet. Kravet er regnet på en standardstørrelse — ikke på det vindue, du får leveret. To vinduer med præcis samme rude kan have vidt forskellig energibalance, når ramme, karm og sprosser regnes med, og et lille sprossedelt vindue klarer sig markant dårligere end et stort udelt. Bed derfor altid om tal for hele vinduet i den størrelse, du bestiller, og ikke om rudens center-U-værdi.

Ved ombygning gælder § 275: en energiforbedring er rentabel, når årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33. Men § 277 siger, at når du først udskifter en bygningsdel, skal kravene i § 279 overholdes uanset rentabilitet. Det er den rigtige måde at læse reglementet på: det tvinger dig ikke til at skifte vinduer, det bestemmer, hvad vinduet skal kunne, den dag du vælger at skifte det.

Kravet retter sig mod vinduet som bygningsdel. Skifter du kun ruden i en ramme, der bliver siddende, stilles der ifølge Videncenter for Energibesparelsers BR18-opslagsværk ikke krav ved udskiftning af ruder. Det er en reel forskel, og den peger den vej, mange ikke forventer: den samme rude kan være fuldt lovlig i din gamle ramme og utilstrækkelig i et nyt vindue.

Endelig § 278: kirker, bygninger der indgår i fredede fortidsminder, fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller udpegning i kommuneplanen, er undtaget fra energikravene, hvis kravene ville stride mod bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier. Bor du sådan et sted, er istandsættelse ikke kun tilladt — det er som regel det, både bygningen og myndigheden forventer.

Foreningen, lokalplanen og facaden

Vinduer er facade, og facaden er sjældent din alene. I en andels- eller ejerforening står vinduerne næsten altid som fælles i vedtægterne eller vedligeholdelsesreglerne, og selv når de ikke gør, er facadens udseende foreningens sag. Ligger huset i et område med en bevarende lokalplan, kan der være bindende krav til materiale, opdeling, profil og farve.

Vi ser oftest, at det bliver opdaget for sent — efter at vinduerne er bestilt efter mål. Det er en dyr rækkefølge. Slå lokalplanen op på kommunens hjemmeside og læs foreningens regler, inden nogen tager mål.

Det, der oftest går galt

• Kondens og skimmel efter udskiftningen. Trækket omkring de gamle vinduer var husets ventilation, og den forsvinder med dem. Videncenter for Energibesparelser angiver mindst 60 cm² samlet fri åbning pr. 25 m² gulvareal i opholdsrum, og at udeluftventiler bør sidde ved siden af vinduet eller over en radiator oppe under loftet og være kondens- og lyddæmpende. Det skal med i tilbuddet fra begyndelsen, ikke som en reparation næste vinter.
• Forsatsrammen spærrer redningsåbningen. Kravet er fri højde plus bredde på mindst 1,5 m, med mindst 0,6 m i højden og 0,5 m i bredden. En forsatsramme, der ikke kan åbnes eller tages af, kan gøre et lovligt soveværelse ulovligt.
• Ny rude i en rådden ramme. De 1.800 kr. er spildt, hvis bundstykket ikke holder. Test rammen først, ikke ruden.
• PCB i de gamle fuger. Bolius anbefaler at screene for PCB i fugematerialer fra perioden 1955–1977, før arbejdet går i gang. Det er en billig prøve og en dyr overraskelse.
• Tilbud, der kun rummer selve vinduet. Lysninger, fuger, indvendige lister, maling, stillads og bortskaffelse er halvdelen af arbejdet på en vinduesudskiftning. Står de ikke i tilbuddet, kan to tilbud ikke sammenlignes.
• Måltagning efter ét hul. Gamle huller er ikke ens. Der måles i hvert enkelt hul, tre steder i hver retning, og der regnes efter det mindste mål.

Fradrag trækker i én retning

Siden 2025 har der været et grønt håndværkerfradrag ved siden af servicefradraget. Udskiftning af vinduer og yderdøre står på listen over omfattede arbejder. Istandsættelse af eksisterende vinduer gør ikke. Fradraget dækker kun arbejdslønnen, og det er en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark.

Det er værd at vide, fordi det skubber økonomien i én bestemt retning, uden at det siger noget om, hvad der er den rigtige løsning for huset. Beløbsgrænserne reguleres år for år — slå den gældende sats op på skat.dk, før du regner den ind i budgettet.

Vores erfaring

Vi anbefaler istandsættelse, når rammerne er sunde, og huset har en facade, der er værd at bevare. Det er den billigste rigtige løsning, den gør mindst skade på bygningen, og den kan laves i etaper — de dårligste ti vinduer i år, resten om to år. En udskiftning kan ikke deles op på samme måde uden at komme til at se sådan ud.

Vi anbefaler udskiftning, når træet er nedbrudt i bundstykker og hjørner på mere end en håndfuld af vinduerne, når rammerne er fra den svage periode i 70'erne og 80'erne, eller når huset skal have nye vinduer alligevel som del af en større renovering, hvor stillads og lysninger deles med andre fag.

Den løsning, vi fraråder, er den midterste: nye termoruder tvunget ind i gamle, smalle sprossedelte rammer. Ruden er tung, falsen er for lille, kanten omkring ruden isolerer dårligst, og på et lille rudeformat fylder den dårlige kant en stor del af arealet. Det bliver hverken et pænt gammelt vindue eller et godt nyt.

Når du skal videre

1. Lav syl-testen på alle vinduer, og skriv for hvert enkelt: sundt, kan istandsættes, skal skiftes. Tag et billede af hvert hul.
2. Skriv ned, hvad problemet i virkeligheden er — træk, kondens på indersiden, dug mellem glassene, støj, maling der skaller, eller et vindue der ikke kan åbnes. Løsningen følger af problemet, ikke af årstallet.
3. Læs foreningens vedligeholdelsesregler eller lokalplanen, inden nogen tager mål.
4. Bed om to tilbud på samme grundlag: ét på istandsættelse med forsatsramme, ét på udskiftning. Begge skal indeholde lysninger, fuger, lister, maling, ventilation og bortskaffelse, så tallene kan sammenlignes.
5. Bed leverandøren om energibalance og U-værdi for hele vinduet i den størrelse, du får leveret — ikke for referencevinduet og ikke for rudens midte.
6. Aftal skriftligt, om AB Forbruger gælder for opgaven, og hvornår sidste rate falder.

Er du i tvivl om, hvilken vej dine vinduer peger, så send et par billeder af bundstykkerne og hjørnesamlingerne. Det er som regel nok til at sige, om det er en tømreropgave eller en bestilling.