Gulv i genbrugstræ

Hvad det er

Genbrugsgulve er brædder, der er taget forsigtigt op af et hus, der bliver revet ned eller renoveret. Det er oftest fyr eller pitch pine i 19-32 mm tykkelse og 90-180 mm bredde, ofte 75-150 år gamle, og træet er fra langsomt voksede stammer med en årringstæthed, man ikke kan købe i dag. Materialet sælges enten pr. m² fra lager eller som samlede partier, hvor man køber hele gulvet fra én ejendom. Nedbrydningsfirmaer og genbrugstømmerhandlere er de reelle leverandører; man kan ikke bestille en bestemt bredde i en bestemt mængde, man tager det parti, der er hjemme.

Sådan holder det

Træet har allerede bevist, at det holder. Kernefyr fra 1900-tallet er tættere og mere harpiksrigt end nutidens hurtigvoksede fyr og modstår slid bedre. Bræddernes tykkelse afgør resten: 25-32 mm kan slibes mange gange og holder i endnu et par generationer. Til gengæld er tilstanden ujævn. Fer og not kan være beskadiget på dele af bræddet, der kan være skjulte søm, og enkelte brædder skal kasseres. Regn med 10-20 procent spild, og køb derefter.

Det, der afgør prisen

Spændet er stort, og det skyldes forarbejdning. Brædder, der er revet op og stablet, som de kom, ligger omkring 200 kr. pr. m². Partier, der er nænsomt optaget, sorteret, afkortet og eventuelt afrenset for søm, ligger op mod 1.000 kr. pr. m². Nogle leverandører sælger pr. løbende meter i stedet — 40-60 kr. pr. lbm. afhængigt af tykkelse — og der skal man selv regne om til m². Tykkelse, bredde, træsort og herkomst spiller ind; brædder fra en navngiven bygning koster mere, fordi historien sælger.

Sådan lægges eller monteres det

Materialet skal gennemgås for søm og skruer, før det rører en høvl eller en sav — et enkelt overset søm koster et klingesæt. Derefter afkortes, sorteres og ofte høvles brædderne til ensartet tykkelse. Gulvet lægges typisk på strøer og sømmes, som det oprindeligt lå, og slibes til sidst på stedet. Ligger det på en ny betonplade, skal der fugtspærre under, og fugten skal måles i konstruktionen efter SBi-anvisning 224. Regn med, at arbejdstimerne bliver den største post — det er her, den lave m²-pris bliver spist op.

Vores erfaring

Det her er ikke et budgetvalg. Det er et valg, man træffer, fordi man vil have en overflade med historie, og fordi materialet ikke skal produceres forfra. Vi anbefaler det i huse, der i forvejen har strøer og loftshøjde til det, og hvor bygherren accepterer, at gulvet ikke bliver ensartet. Vi fraråder det, hvis der er en fast afleveringsdato og et fast budget for tømrertimer — partiernes tilstand kan ikke vurderes præcist, før de ligger på gulvet.