Fransk altandør

Hvad det er

En fransk altandør er en gående dør, der går fra gulv til overkarm, og som åbner ud mod et fastmonteret værn i stedet for et gulv, man kan stå på. Hos vinduesproducenterne hedder elementet en vinduesdør, og det leveres i træ eller træ/alu med samme opbygning som husets øvrige vinduer — samme karmprofil, samme farve, samme glas. Typiske karmmål ligger omkring 66-100 cm i bredden og 160-220 cm i højden. Værnet er en separat leverance i stål, aluminium eller glas.

Sådan holder det

Døren er mere udsat end et vindue i samme facade, fordi den er høj, tung og bliver åbnet oftere. Hængsler og paskvil er sliddelene: de skal justeres første gang efter et års brug og derefter med nogle års mellemrum, ellers begynder døren at slæbe og trække skævt i tætningslisten. Bundstykket er det andet svage punkt — regnvand står på tærsklen, og træet under den skal have fald og en tæt overgang til facaden. Selve elementet holder 40-60 år med vedligeholdt maling; ruden 25-30 år. Værnets bolte i facaden skal efterses, da de sidder i en muret væg med skiftende fugt.

Det, der afgør prisen

Materialet først: træ/alu ligger 10-35 procent over rent træ i samme mål. Så glasopdelingen — en dør med ét glasfelt er billigst, og hver ekstra opdeling med sprosser lægger til. Fyldning forneden i stedet for glas trækker prisen ned, men også lysindfaldet. Værnet prissættes efter bredde og er en selvstændig post i samme størrelsesorden som selve døren. Dertil kommer det, der ikke står i et katalog: en fransk altandør kræver som regel, at der brydes hul under et eksisterende vindue, og at murværket bliver understøttet.

Sådan lægges eller monteres det

Hullet under det eksisterende vindue skal have en overligger eller bæres af den eksisterende stik, og det skal beregnes — ikke skønnes. Døren sættes i lod og vinkel, fastgøres i karmen med skruer og understøttes i bunden, så tærsklen ikke synker. Værnet bores i bærende murværk, ikke i formur alene, og skal nå den værnhøjde, bygningsreglementet kræver. I en etageejendom er facaden fælles: arbejdet kræver byggetilladelse og skriftlig accept fra foreningen, og det er den del, der tager længst tid.

Vores erfaring

Vi anbefaler den franske altandør i lejligheder og på førstesal, hvor en rigtig altan enten ikke kan lade sig gøre eller ikke kan betale sig — den giver næsten hele lysgevinsten for en brøkdel af prisen. Vi fraråder den i stueetagen ud til fortov eller fælles gård: man får en dør, der ikke kan åbnes, uden at nogen kigger ind. Og undervurder ikke værnet — et tyndt standardgitter på en klassicistisk facade er det, man ser fra gaden, ikke døren bag det.